
Vibholm
Butiksassistent
Brænder du for salg og gode kundeoplevelser? Og vil du være en del af en moderne smykkekæde, hvor du rådgiver om alt fra diamantsmykker til ure i lækker kvalitet?
Velkommen til et univers af tidløst design
Vi har 12 butikker på Sjælland, og hvis du bliver ansat i en af dem får du din hverdag i en butik, der oser af Vibholms-DNA: en indbydende og varm atmosfære med et bredt sortiment af både klassiske og trendy smykker.
I butikken får du kolleger, der hver dag er med til at skabe rammen for betydningsfulde livskapitler, når vi rådgiver og sælger alt fra vielsesringe til modesmykker og diamantsmykker.
Din hverdag i butikken
Som butiksassistent får du en varieret hverdag, hvor du sætter dit aftryk på alt fra vinduesdekorationer til personlig kunderådgivning.
Din kerneopgave er at skabe en god kundeoplevelse fra rådgivning til salg, men derudover får du en spændende hverdag, hvor du blandt andet:
spotter kundens behov og skaber mersalg gennem gode kunderelationer
er med til at åbne, lukke og sikre, at butikken fremtræder pæn i løbet af dagen
er med til at dekorere butik og udstillingsvinduer til bestemte sæsoner
dagligt rengør smykker og ure
plukker og pakker varer til vores hovedlager.
En ånd, der er mere end guld værd
Som butiksassistent bliver du en del af et stort netværk med 30+ butikker og fantastiske kolleger i hele Danmark. Og ude i butikken vil du nok hurtigt fornemme det gode faglige og sociale fællesskab, for vi er gode til at se hinanden, og så står vi altid klar til at give hinanden en ekstra hånd.
Derudover kan du se frem til:
gode udviklingsmuligheder, hvor vi løbende kan tilbyde efteruddannelse og kurser.
at møde dine kolleger i hele Danmark til en årlig sommerfest med ret sjove aktiviteter
spændende leverandørevents - det kan være alt fra lokale smykkefabrikanter til historiske urproducenter
Du har erfaring fra detail branchen
… og så forestiller vi os, at du:
Har erfaring fra detailhandel og måske er uddannet salgsassistent gerne med speciale i guld,sølv og ure - men det er ikke et krav
Søger en stilling på 30-37 timer
Motiveres af salg og ser muligheder for mersalg gennem god rådgivning og service
Trives med at skabe stærke kunderelationer og gode oplevelser
Har interesse for smykker, ure og design og lyst til at arbejde med et bredt sortiment
Er nysgerrig, engageret og klar til at lære nyt
Jagter du guld?
Det gør vi! Så send dit CV og en kort ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning afsted.